TastingNotes

Initially baked bread, caramel and apple pie on the nose. Needs a bit of time, but then opens up nicely with citrus notes and lavender. All in all a really enjoyable, well-made Puligny…

90p

Feb. 1, 2012

Strawberry, caramel and earthy notes. Tannins fully integrated, but the acidity a bit astringent. After 1/2 hour: white asian spices, cool mint. 1 hour: Darker fruit, liquorice and a sweet waffle crust note. 2 hours: blood, milk chocolate, white spices, anis seeds, sandal wood. Nose is really quite complex and beautiful. A good experience. Quite impressive for an almost 42 y.o. generic Nebbiolo…

90-91p

December 29, 2011

Initially very Burgundian. Like Burgundy on steroids, yet elegant. Roses, barn-yard, a touch of cherry liquor, spring forrest floor after rain in May, almond-cake, lush and elegant. Later blood, blood orange, discrete oriental spices, freshly ground coffee, wet newspapers. Palate with a beautiful balance between acid, fruit and tannin, but unexpectedly short, which puzzled us a bit. Five hours after decanting: Pine needles, thyme and chocolate. Now very Barolo like (!). This wine is drinking really well now, but will of course develop more complexity over the next 5-10 years. At this (feminine) stage not a very typical Cndp, but indeed very delicious.

Dec. 29, 2011

Ham and gun-powder on the nose! Youthful mid-palate; dark, wild and adolescent. Noose is quite reduced though, but the palate is really nice and balanced. We also had the 2005 a month ago and the palate had a more firm structure than the 2009 with regard to acid and tannin, but the 2009 has a more lush, fruit-forward palate with good weight. After two hours, cedar tree and almond cake notes. A baby, but indeed very good, but not as long-living as the 2005. Revisit the 2009 in 3-5 years but store the 2005 away until 2015.

92p

Smagt af Casper, Bunch, Lynx & Mifo, august 2011

Den store Amoureuses-smagning, part 1 (<2005)

R. Groffier: Chambolle-Musigny, Les Amoureuses, 2000

Performer flot i sin mørke, men dog meget Chambolle´sk stil; en veltrænet krop med lækker, parfumeret pinot-frugt. Næsen ikke så nuanceret, men det integrerede fad og terroriet fylder flot ud på palaten. Eftersmagen lang og dybdefuld. Her møder vi den på toppen af sin ydeevne, og det hele spiller smukt sammen. (93 p)

G. Bertheau: Chambolle-Musigny, Les Amoureuses, 2000

Tangerine dream. Her bliver det for alvor akademisk. Niveauet er skræmmende højt, og sammenligningsgrundlaget er eliten (se nedenfor). Bertheau´s Amoureuses dufter og smager forbasket godt. Punktum. Er Draken eller Viken det fedeste svenske jagerfly? De flyver hurtigt begge to. Forskellene i glasset er tydelige, og vi kommer det kun nærmere ved at påpege et par elementer over næse og krop: Orangete, rosenblade, friskslagtet kød, mandel, skovbær, marzipan, boysenbær og blomster fra grøftekanten. “Beyond elegance“, mumles der ved bordet. En sommersky over et uopdaget land. (95 p)

Georges Comte de Vogúe: Chambolle-Musigny, Les Amoureuses, 2002

Tvivlens nådegave. Havde det ikke været fordi vi trods alt er dannede mennesker, var jeg gået igang med at beskrive dilemmaet over trekantens inciterende krav om at vælge side: Mig og Bertheau eller Vogúe. Først skal påpeges den brune farve og barolo-næsen! Det er vildt, det her. Grøn tobak, pibeudkras og slikpose. 120% harmoni, 120 sekunders eftersmæk. Palaten en milepæl af perfektion. Kamfer og enebær! Hvem har puttet enebær i min Chambolle? Vogúe, lyder svaret bag glasset, og det hele lukker stille og stilfuldt ned, mens vi lader os drive med. (96 p)

Lucien Le Moine: Chambolle-Musigny, Les Amoureuses, 2004

Rosens navn bliver spontant nævnt, da næsen fordyber sig i glasset. Flot, selvbevidst og kraftfuld entré; villig og letlevende, mystisk og frivol hen imod det liderlige. Råd i næsen, lidt modent støv under den ungsmarte spadseredragt. Brændt, ristet frugt over midten med elegante nuancer af blåbær og pillemisbrug (gazebind). Vinder klart til kantareller- og flødestuvning med sin kemi og faste tanningreb. Alt bliver sat på plads; det gælder bare om at bøje sig og tage imod. (94 p)

[Marketprice, oct. 2011 ($): Groffier 151, Bertheau (n/a. Vintage 2002 cost 233), Vogúe 604, Le Moine 215]

Domaine La Soumade: Rasteau, Cotes-Du-Rhone-Villages, Cuvée Prestige, 2006

Mørk, åben, blød og struktureret. Balancen i orden, bær up-front, helhedsindtrykket i orden. Lang eftersmag. Rebuy? Yo! (89 p)

Domaine De Brunely: Vacqueyras, 2005

Vellavet, kraftfuld, men uden stil og personlighed. Kan holde flere år endnu, blir næppe bedre. Madvin. Konsumvin. (86 p)

Le Comte De Saint-Géric: Vacqueyras, 2010

Blød og lakridset, endimentionel og kort. Bulk-basker, der ingenting fejler, men ej heller efterlader indtryk af nogen art. (85 p)

Domaine Beaurenard: Chateauneuf Du Pape, Cuvée Boisrenard, 2003

Således tredje gang, jeg smager denne cuvée, der af Winespectator er tildelt hele 97 point! Dette eksemplar sad lige i skabet med en imponerende dybde og de mest subtile nuancer af tobak, sorte oliven, tjære, friskkværnet kaffe, jordbær, bål, blomstervand, svampe og grenache-saft. Alt sammen pakket tæt sammen, fint anlagt i små snorlige rækker, og alligevel langt fra tung eller alkoholskadet. En svævende neuf-sky af den rette alder, temperatur og håndværk. Nuits-Saint-Georges på anabolske steroider. Blandt de mest særegne og personlige neuffer, jeg har mødt. Duften himmelsk, eftersmagen imponerende. (95 p)

Domaine Pierre Usseglio: Chateauneuf Du Pape, 2007

Hvorfor laver alle ikke bare Chateauneuf-Du-Pape sådan her? Lige fra frigivelsen har 07´eren af Usseglios standard neuf ligget til prædikatet; nul-nullernes best buy i sin moderne genre. Frugtdrevet og saftig, mystisk og uhyre præcis. Drikker som en mundvandsdrivende Chambolle. Den smagte godt i starten, smager godt idag og fortsætter sikkert langt ind i århundredet med at smide grenachefrugt af sig i et omfang konkurrenterne må rive sig i håret over. Min favorit i kælderen! (93+ p)

Vieux Donjon: Chateauneuf du Pape, 2007

Monstervin med lagringspotentiale. Blandt de største i sin årgang og klasse, og så småt begyndende at åbne sin betonstruktur på klem, men det giver god mening (fornuft), som minimum at lade den ligge til 2014, førend dens klasse og interstellare deep-space mørke lader sig decifrere i brugbare elementer. Her er tale om blod, jern, svejserøg, flæskeside, oliventapenade, olie og våde, mosbegroede granitsten. (94+ p)

Domaine Marcoux: Chateauneuf-Du-Pape, 2007

Sledgehammer og tornekrat! En hårdtpumpet og lidt for alkoholisk muskel-fætter af en stor Chateauneuf, der er meget tro imod sit ophav af tør garrigue og brændt landskab med rosmarin og timian, også varm frugt ledsaget af en brønd af nuancer, bl.a. nelliker, brombær, jordbær, tobak, blod og røgfyldt smedeværksted, men det er for meget for undertegnede. Hammeren banker og essen pumper og det hele stiger til hovedet. Den må godt smide lidt vildskab og vælge side. Stilen har med garanti sine fans, og jeg kan måske blive en af dem - om fem-seks år. (92 p)

Janasse: Cotes du Rhone, 2009:

Blød og syrefattig, fint samspil med mørk frugt, unglækker, lakridset, men alle elementerne er upfront, intet nedenunder, lille krop, tyndt lag af tætpakkede små tanniner, kort, mindre sødmefuld end 07´eren, ingen krydderier, intet fad, cndp light i personlig janassestil. (88 p)

Mas De Boislauzon: Chateauneuf-Du-Pape, 2007

Lidt i stil med Pierre Usseglios frugtdrevede sag, blot uden dennes overvældende elegance og harmoni, og mere lakrids her. Flot niveau og lækker eftersmag af små, sorte, procencalske oliven. Frisk og dejlig neuf uden dikkedarer. (91 p)

Domaine Francois Gaunoux: Pommard, 1er Cru, Les Grands Epenots, 1997

Det er blev sagt igen og igen, og jeg gør det gerne igen: Store Beaune-vine kræver tid, og det gør denne premier cru også. Ikke sådan at forstå, at den ikke kan drikkes nu, men det er ikke en færdig vin, vi her har med at gøre. Gaunoux siges at være nærig med sine smagninger, aldrig at lade nogen opleve fadprøver, og producerer vine, der er groftskårne og tidskrævende. Det passer fint på denne flaske også, der virker lidt tung og svær i det, og som kræver en fløde-svampesauce til at bløde op. Her er det absolut ikke elegancen der er i front, men power og traditionelle landmandsdyder.

88 p

Domaine Sylvain Cathiard: Vosne-Romanée, 2005

Mørk “purple haze”. Lidt lukket næse. Fuldfed backbone, pæn mineralitet. Lakrids og mørke bær i en ren og lækker stil, uden voldsomt mange lag. Lang eftersmag. 92 p (aug. 2010)

Clos Du Caillou: Cotes-Du-Rhone, Cuvée Reservée, 2005

Enormt mørk, grænsende til blæk. Sprængfyldt af levedygtig frugt og mystiske krydderier. Fyldig palate. En stor og legendarisk grenache fra oldgamle stokke, der langt overgår mangen en standard Neuf. Oldschool i stilen, ikke en ballerina på lette tå, og ret så madkrævende. 225 kroner for en Cotes-Du-Rhone .. er så også betalt. 90 p (sept. 2010)

Domaine Du Pegau: Chateauneuf-Du-Pape, 2007

Enorm bærfest! Sort blomme i Madeira. Frugter og varme fede kager med bær, sorte bær, mørke bær - i samspil med veludviklede tanniner. Kærnemælk og blod. Ung og fantastisk, slet ikke lukket og afventende, men taget på et tidspunkt hvor kældernoterne og Pegau-forfaldet lader sig vente længe. Ændrer sig ikke i glasset, ingen krydderier, bare bær. En af de senere års store vine, der blir meget interessant at følge. 94 p (dec. 2010)

Domaine Vieux Donjon, Chateauneuf-Du-Pape, Blanc, 2004

Måske er det bare mig, men hvid neuf er da ikke interessant, og hvad bruger man det egentlig til? Drikke det, vil en og anden Rhone-Ranger mene, men da er jeg allerede igang med Chablis og Mosel og alskens andet godt til den halve pris. Tung og krydret madvin, der kunne have været fra hvorsomhelst. 86 p (juli 2010)

Alain Jaume: Lirac, Cotes-Du-Rhone-Villages, Clos Sixte, 2007

Mørk, frisk og ung. Blood, sweat and tears. Kød! Kirsebær og elegance. Jordbær balancerer på en knivsæg. Lang og dyb. Stor, flot og saftig Lirac fra min yndlingsproducent ud i saftbomber. Stor madvin. Parker gav den hele 93 point, da den kom på flaske for et år siden. Næsthøjest ratede Lirac nogensinde, efter Mordorée´s Lirac 1998 og 2007 (94 p). Vi følger denne langtlevende årgang fremover. 91 p (nov. 2010).

Villa Cerlina: Barbera D´Asti, Gradale, 2005

Voldsom, krydret, alkoholisk og langtlevende barbera med ambitioner og muskler og potentiale til at nå højt. Taget lidt ung her, men man fornemmer frugtniveauet og håndværket, og med tålmodighed kan man få store oplevelser ud af denne flaske. 90 p (tasted dec. 2010)

Thibault Liger-Belair: Nuits-Saint-Georges, La Charmotte, 2004

Klokkeklar bourgognenæse med modne bær og denne pirrende pinotsødme og fortryllende parfume, som kun kan opnås af de få producenter, på de få marker. Imponerende bundniveau hos Belair-broderen, der viser en fyldig, udviklet og lang N-S-G, der er terroirtro og lige som vi vil have det. Lakrids, jordbær, det mystiske pinot-x og en selvsikker balance. 91 p (okt. 2010)

David Leclapart: Champagne, L´Alchimiste, Extra Brut

Tør, krydret, parfumeret og lækker Champagne med meget lang eftersmag. Det tørre indtryk og de enorme mængder af mikrofine bobler dominerer og lægger distancer til alle mainstream-producenterne. En krævende vin, der viser håndværk, perosnlig og som udfordrer smageren. (dec. 2010)

Sylvie Esmonin: Bourgogne Blanc, 2008

Chardonnay-nødder, smørkage og citrongræs i pæn balance med fadets øvrige komponenter. Tanninerne mærkbare på en okay måde. Eftersmagen siger vanille og acceptabel. 88 p (nov. 2010)

Helmut Dönnhoff: Riesling, Spätlese, Norheimer Kirscheck, 2008

Creme-fraiche og frugtcocktail i duften efterfølges af en overvældende og lækker palet af banan, æble og citron i perfekt harmoni. Den balancerede midte slutter i en lang eftersmag af drueskal og fine bitternoter. Sådan smager Dönnhoff og sådan skal riesling laves. 90 p (sept. 2010)

Müller-Catoir: Riesling Kabinett Trocken, Gimmeldingen, 2007

Tilbagetrukket næse med en svag stikkelsbærnote. Citrus dominerer mineralerne, og eftersmagen tør og kort på en lidt uelegant facon. Uharmonisk og kedelig flaske fra denne legendariske Pfalz-producent. 86 p (okt. 2010)

Marc Colin et Fils: Puligny-Montrachet, Le Trézin, 2007

Ristede hasselnødder og smeltet smør, syrlige æbler og moden honningmelon. Her er spændende sager sat stilfuldt sammen i en uhyre fin og ægte version af klassisk hvid bourgundisk vellyst. Ikke stor hvid, men ærlig hvid Bourgogne, der imponerer ved sin udviklede næse, fyldige mund og lange eftersmag. Overraskende god.

91 p

Domaine Gaunoux: Pommard, 1er Cru, Les Grands Epenots, 2000

Næsen alderstynget, men på palaten stadig en viril og kraftfuld sag sat sammen af fad, krydderier og mørk frugt. Tanninerne lidt grove i det, alkoholen ligeså. En krævende madvin, der ikke nødvendigvis har set sit optimum, men som i dag pleaser i selskab med boeuf bourguignon og en kraftfuld sauce.

89 p

von Winning: Riesling, Forster Ungeheuer, 2009

Stålsat kæmpe af renhed, ungdommelighed og balance, i en uhyre kompleks og kraftfuld, tør mineralsk verden af trope og syre og blomster og silkelagener, der aktiverer lyst- og tørstcentrene i både hjerne og krop. von Winning, giv mig mere von Winning, nu!

91 p

Pira: Barolo, Vigna Rionda, 1997

Tasted at the annual VK39 General Assembly, December 10, 2010 at the Casa D’Antino.

Very complex and WOTN of black cherries, plum, espresso, pie crust and black tea, opening up more and more over the next couple of hours with compelling notes of tangerine peal, chocolate, mint, pine, white roses, marzipan and liquorice root. The wine is fat and dense, with this extra dimension of something enigmatic and undefinable that you only find in really great wines, a bottomless well of complexity that leaves you stunned and speechless, but with the exhilarating feeling of having met something larger than life. After two hours more secondary notes of bacon fat, sweet green tobacco, leather, musk oil and a hint of oriental spices (almost with a touch of Vosne) and the wine just kept on developing during the evening, without loosing it’s vibrancy. Good length and good grip on the palate too, and the tannins are superbly integrated at this stage This is an extremely elegant and refined Barolo, caught at a perfect time. It is mature, complex, elegant, dense and still with all the fruit one could wish for. Not to mention the instant mental effect as a mixture of exaltation and meditation topped off with a coating layer of pure happiness. Loud “Bravo’s” all around the table to this true Diva of a wine.

98p

Bunch